Fejlkilder over beskæftigelsesstatistikken

Idet registrene, der danner grundlag for statistikken, er skabt ud fra store mængder administrative data, er der naturligvis en række mulige fejlkilder. De væsentligste af disse præsenteres her.

 

Da statistikken primært bygger på arbejdsgivernes månedlige indberetninger af løn med mere, hænger opgørelsernes kvalitet uløseligt sammen med, hvor nøjagtige disse indberetninger reelt er. Således vil praksis for periodisering af lønningerne i den enkelte virksomhed være en usikkerhedsfaktor af en vis betydning. Som beskrevet i afsnittet om datavalidering har denne problematik fået betydelig opmærksomhed i tilblivelsen af de endelige registre. I særdeleshed er der blevet brugt en del ressourcer på at identificere ekstraordinære enkeltudbetalinger, som hidrører beskæftigelse i en flermåneders periode såsom feriepenge og særlige bonusordninger. På grund af størrelsen og kompleksiteten af data må det dog forventes, at en vis del af disse ekstraordinære udbetalinger ikke har ladet sig identificere og følgelig må anses som en fejlkilde.

 

En lignende problematik er gældende for registreringerne af de sociale ydelser, der bruges til residualt at udlede beskæftigelsesrelaterede kommunale udbetalinger. Udbetalinger af sociale ydelser vedrører ikke nødvendigvis registreringsmånederne, idet eksempelvis udbetalinger for flere måneder kan ligge i samme registrering. Selvom datavalideringen har været meget grundig for at rette op på denne problematik, må det på grund af datakompleksiteten betragtes som en kilde til usikkerhed.

 

De største offentlige arbejdsgivere, Selvstyret og kommunerne, dækker en lang række forskellige arbejdsfelter såsom undervisning, sundhedsvæsen og administration. Som lønudbetalende arbejdsgivere optræder de dog kun som én enkelt arbejdsgiver hver især, hvorfor beskæftigelsen inden for hver enkelt af disse enheder ikke – med det nuværende datagrundlag – kan brancheinddeles efter aktivitet. Al beskæftigelse fra disse arbejdsgivere er derfor klassificeret som Offentlig administration, og følgelig er brancher med stor offentlig beskæftigelse – blandt andet Undervisning og Sundhedsvæsen – stærkt undervurderede i beskæftigelsesopgørelserne.